Bukning som metode til fremstilling af specialemner er en af de mest almindelige former for spånløs bearbejdning.
Bukning udføres oftest ved hjælp af bukkemaskiner, enten manuelt eller automatisk. Alt efter hvor store emner, der er tale om, hvilket materiale der skal bukkes, og hvordan emnerne skal formes, så kan bukningen være en enkel proces eller mere kompleks og kræve særlig ekspertise og maskineri.
Hvad kan bearbejdes ved bukning? Overordnet set kan plader, rør, bånd, tråd og stænger i metal og plast bukkes. Læs mere om metoder og materialer for bukning længere ned på siden.
Få et tilbud på dine bukkede emner
Der findes mange leverandører af bukkede emner på markedet, både lokalt og globalt, og det kan være en udfordring at finde den helt rigtige. Målet er at finde de rette kompetencer og den rette kvalitet til den bedste pris.
Med Bossard som samarbejdspartner får du fordelen af at have en lokal rådgiver med et globalt forsyningsnetværk. Du leverer blot tegningsmaterialet, og vi finder en leverandør, der kan udføre opgaven. Fordelene for dig er bl.a.:
- Du behøver ikke selv finde den rette producent, vi har et kvalificeret globalt leverandørnetværk, som vi står inde for.
- Du slipper for egenkontrol – vi har et avanceret testcenter, der kan udføre alle de nødvendige målinger og kontroller.
- Vi har et stort lager i Hvidovre og kan lagerbinde emner for dig. Du betaler først, når du skal bruge varerne.
Indhent et tilbud her
Bukning af mindre emner
Bossard har specialiseret sig i at source og levere serier af mindre bukkede emner med varierende grader af kompleksitet, såsom specialfremstillede beslag og profiler.
Bukning er en effektiv metode til at formgive mindre emner, f.eks. stansede emner. Bukningen kan udføres som en selvstændig proces eller som led i en automatiseret proces, hvor flere bearbejdninger udføres i forlængelse af hinanden i et bearbejdningscenter.
Moderne bearbejdningscentre er i stand til at udføre flere bearbejdninger i løbet af samme proces. Derfor vil man også typisk udføre bukninger som led i stanseprocessen, når man f.eks. skal have produceret specialbeslag, små kabinetter eller profiler. Dette gør både processen mere effektiv og økonomisk fordelagtig, da man eliminerer fordyrende led.
Mindre bukkede emner kan fremstilles efter dine specifikationer i et væld af forskellige udformninger og i de fleste former for bearbejdelige metaller.
Eksempler på bukkede emner
Bukkede emner anvendes bredt på tværs af industrier - i alt fra flyindustrien til byggebranchen og i produktionen af forbrugervarer. Bland eksemplerne på produkter, der kan fremstilles/bearbejdes ved hjælp af bukning er:
- Beslag
- Profiler
- Kabelkanaler
- Rammer
- Kabinetter
CNC-bukning
”CNC” står for ”computer numerical control”. CNC-bukkemaskiner er altså computerstyrede maskiner, og teknologien er integreret i en stor del af nutidige presse- og bukkemaskiner. CNC-bukkemaskinen får informationer om emnets udformning fra en fil, f.eks. en 3D-tegning, og forprogrammeres ved hjælp af en computer iht. denne.
Mindre emner kan med fordel serieproduceres på en højeffektiv måde med CNC-styring. Bukkemetoder som kantbukning kan udføres med stor præcision og effektivitet ved hjælp af CNC-teknologien.
Hvilke materialer kan bearbejdes ved bukning?
Bukning kan anvendes til bearbejdning af de fleste metaller, f.eks.:
- Stål
- Rustfrit stål
- Jern
- Aluminium
- Messing
- Kobber
- Zink
Bukning kan desuden udføres ifm. rør og stænger i plast og ifm. visse pladematerialer i plast i kold og varm tilstand .
Hvem er Bossard?
Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse, bearbejdede emner, logistikløsninger og ingeniørrådgivning til den danske industri.
Vi rådgiver, indkøber og distribuerer komponenter til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.
→ Kontakt os her