Eksempler på emner, der fremstilles ved CNC-fræsning
- Maskinkomponenter af enhver art
- Tandhjul og aksler
- Støbeforme
- Emner med plane overflader
- Emner med noter og spor
- Emner med fræsede gevind
Materialer for fræsning
CNC-fræsning kan anvendes til formgivning af de fleste former for metal og derudover også blødere materialer som plast og træ. Eksempler på metaller, der kan bearbejdes ved CNC-fræsning er:
- Stål og stållegeringer
- Rustfrit stål
- Messing
- Aluminium
- Kobber
- Superlegeringer (HRSA)
- Støbejern
- Hærdet stål mm.
Der er forskel på de forskellige materialers bearbejdelighed. Visse er mere bearbejdelige end andre, og det er af samme grund vigtigt at vælge den rette metode og det rette værktøj til CNC-fræsningen.
Få et tilbud på CNC-fræsning af emner
Bossard har et omfattende leverandørnetværk i Østeuropa og Østen af kvalificerede og kvalitetssikrede leverandører, der fremstiller emner af høj kvalitet ved CNC-fræsning.
Der er mange leverandører at vælge imellem, både lokalt og globalt – med Bossard får du en samarbejdspartner og lokal rådgiver, der fører dig sikkert i havn med dine fræsede emner. Blandt fordelene for dig er:
- Vi finder den optimale producent, der har den rette ekspertise til at fremstille dine fræseemner.
- Du slipper for egenkontrol – vi har muligheden for at udføre alle de nødvendige tests og kontroller i vores testcenter i Hvidovre.
- Vi kan lagerbinde varerne for dig på vores store lager i Hvidovre, og du betaler først, når du kan bruge fræseemnerne.
Er du interesseret i et uforpligtende tilbud?
Indhent tilbud her
Fræsemetoder – sådan foregår CNC-fræsning
CNC-fræsning er en spåntagende bearbejdningsproces. Andre spåntagningsprocesser inkluderer drejning og boring. Ved hjælp af et roterende værktøj med flere skær (i modsætning til f.eks. et drejeskær, der kun har et enkelt skær) tages der dele – eller spåner – af emnet, indtil det har den ønskede form.
Hvor CNC-drejning er begrænset, i og med at der kun kan fremstilles symmetriske emner, har man større muligheder med CNC-fræsning. Der kan produceres asymmetriske emner med mange detaljer såsom spor og noter, fordybninger, slidser, huller og meget mere. CNC-fræsning kan også anvendes til at fremstille store og små tandhjul med unikke profiler såvel som gevind direkte i emnet.
Der finder flere forskellige metoder for fræsning og også mange forskellige typer værktøj, der byder på forskellige muligheder og resultater. Man kan f.eks. fræse en næsten spejlblank flade på et emne ved hjælp af det rette værktøj.
Blandt metoderne for CNC-fræsning finder man bl.a. planfræsning, hvor man fræser i en sidelæns bevægelse med et værktøj, hvor skærene sidder på ydersiden af værktøjet. Ved hjørnefræsning sidder skærene for enden såvel som på ydersiden af værktøjet. Herudover finder man metoderne notfræsning, sporfræsning og gevindfræsning.
Du kan læse mere om disse metoder her.
CNC-fræsning i bearbejdningscenter
CNC-fræsning udføres også i bearbejdningscentre – maskiner der er i stand til at udføre flere forskellige former for bearbejdning i samme opspænding.
I et bearbejdningscenter kan man f.eks. udføre drejning, fræsning og boring i samme opspænding uden at skulle skifte maskine eller værktøj. Maskinen er selv i stand til at veksle mellem forskellige værktøjer og processer og bearbejder emnet meget hurtigt og effektivt.
Dette er både meget tidsbesparende og økonomisk fordelagtigt, og der kan fremstilles meget komplekse emner på relativt kort tid.