Spåntagende og spånløs metalbearbejdning
Hvad er forskellen på spåntagende og spånløs metalbearbejdning? Det handler om måden, hvorpå man formgiver emnet.
Ved spåntagende bearbejdning af metal, tages der, som navnet antyder, spåner af emnet for at formgive det. Dette kan f.eks. ske med et fræseværktøj – et hurtigt roterende værktøj med flere skærende flader – et drejeskær eller med et bor. Spåntagende bearbejdningsprocesser inkluderer drejning, fræsning og boring.
Ved spånløs bearbejdning af metal tages der ikke spåner af emnet. Det bearbejdes derimod ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved hjælp af skærende værktøjer der kan skære eller stampe/presse emner ud af en metalplade, eller ved hjælp af presser der kan bukke eller lave rundinger på metalemnet. Blandt spånløse bearbejdningsmetoder finder man bl.a. stansning, bukning, laserskæring, vandskæring, plasmaskæring mv.
Du kan læse mere om de specifikke metalbearbejdningsprocesser længere nede på siden.
CNC-bearbejdning af metal
CNC-bearbejdning er den mest udbredte metode til fremstilling af specialemner i metal nutildags. Teknologien er integreret i de fleste moderne bearbejdningscentre og maskiner, der anvendes til metalbearbejdning.
Hvor man tidligere ofte var afhængig af, at en operatør styrede værktøjet, der formgav emnet, kan hele processen nu styres ved hjælp af CNC-teknologien. Dette minimerer risikoen for fejl og øger hastigheden på produktionen gevaldigt.
CNC står for Computer Numerical Control – det er med andre ord en computer, der kontrollerer, det maskinens bevægelser. Ved CNC-bearbejdning indlæses en fil, f.eks. en CAD-tegning af dit emne, i systemet. Der indtastes også supplerende information, f.eks. om materialevalg eller ønsket overfladekvalitet. Herefter sker metalbearbejdningen automatisk.
CNC-metalbearbejdning resulterer i meget præcise emner fremstillet på en højeffektiv måde.
Hvilke typer metal kan bearbejdes?
De fleste typer metal kan bearbejdes, f.eks.:
- Stål og stållegeringer
- Rustfrit stål
- Aluminium
- Messing
- Kobber
- Titan
- Zink
- Nikkel
- Støbejern
- Hærdet stål
- Superlegeringer (HRSA)
Afhængigt af bearbejdningsmetoden vil nogle typer metal have en bedre bearbejdelighed end andre og også egne sig bedre til den ene eller den anden form for metalbearbejdning. Man vil f.eks. typisk anvende én type messing til stansning og en anden til fræsning.
Spånløs metalbearbejdning
Stansning
Ved stansning bearbejder man metalemnet i en presse ved hjælp af stanseværktøjer, som består af et værktøj med en skærende kant med tilhørende matrice. Emnet ”snittes” med andre ord ud af plademateriale ved hjælp af et eller flere stanseværktøjer, der har den form, som man ønsker at opnå. Med stansning kan man hurtigt og effektivt fremstille både enkle og "detaljerige" emner, f.eks. gitre og paneler med mange huller/perforeringer eller finmekaniske komponenter. Man kan desuden fremstille mange forskellige emner af samme plademateriale. Du kan læse mere om stansning her.
Bukning
Bukning er en af de mest almindelige former for spånløs metalbearbejdning. Emner bukkes ved hjælp af specielle bukkemaskiner, der kan udføre forskellige former for buk, som oftest i kold tilstand. De mest almindelige former for bukning er kantbukning, hvor man bukker en kant på et emne, valsning, hvor man giver emnet en runding og pladebukning, hvor man fremstiller emner ud af større metalplader. Bukning anvendes f.eks. til fremstillingen af profiler, beslag, tagrender, kabelkanaler, rammer mm. Læs mere om bukning her. Du kan læse mere om bukning her.
Skæring
Skæring dækker over flere forskellige metoder, hvor man skærer et emne ud af plademateriale, uden at der skabes spåner – bl.a. vandskæring, laserskæring og plasmaskæring. Ved skæring skabes der en stråle, der er så kraftig, at den skærer igennem pladematerialer, der kan være flere centimeter tykke. Skæring er altså et alternativ til stansning og anvendes til emner af tykkere plademateriale og ofte også til mindre partier, da der ikke skal fremstilles specialværktøj til formålet. Læs mere om laserskæring, vandskæring, plasmaskæring mm. her.
Spåntagende metalbearbejdning
Fræsning
Fræsning er en meget udbredt form for metalbearbejdning, der anvendes bredt til fremstillingen af både store og små emner. Fræsning udføres på en fræsemaskine ved hjælp af et roterende flerskærsværktøj. Med fræsning kan man fremstille emner med asymmetriske former, og mange detaljer. Det er muligt at fræse næsten spejlblanke flader på metalemner. Eksempler på emner fremstillet ved denne form for metalbearbejdning inkluderer bl.a. maskinkomponenter, støbeforme, tandhjul, aksler mm. Du kan læse mere om fræsning her.
Drejning
Drejning er en af de mest almindelige former for metalbearbejdning ifm. specialemner. Ved drejning spændes emnet op på en hovedstol, som roteres ved høj hastighed. Der anvendes herefter et værktøj med et enkelt skær – et drejeskær – til at tage spåner af emnet. Da det her er emnet, der roterer, og ikke værktøjet, så kan drejning kun anvendes til at fremstille symmetriske emner. Drejning anvendes bl.a. til fremstilling af kugler, aksler, cylindre, valser og andre former for symmetriske maskinkomponenter. Du kan læse mere om drejning her.
Metalbearbejdning anvendes til at fremstille et væld af forskellige emner i alle størrelser – fra finmekaniske komponenter til store dreje- eller fræsedele. 
