Kontakt
0

Indkøbskurv indlæses


Prisoplysninger i indkøbskurven

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan / 台灣

ZH EN

Thailand

TH EN

Vietnam

VI EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sweden

SV EN

Netherlands

NL EN

Norge

EN

Global

EN

Start med at skrive for at få forslag

Søgeforslag

Forslag indlæses


Produktforslag

Forslag indlæses


Flangebolte

En flangebolt er en bredt anvendt bolt, der fås i mange størrelser, udformninger og med forskellige overfladebehandlinger. Flangebolten har en flange (krave), der øger boltens fladearealet og giver en række fordele. Her på siden kan du læse om flangebolte, deres anvendelse og egenskaber.

Bossard Denmark er leverandør af flangebolte og alle andre typer bolte, skruer og møtrikker til produktion og industri. Vi leverer befæstelse til over 2000 virksomheder på tværs af Skandinavien og kan vejlede dig om den rette løsning til dit behov.


Køb flangebolte i e-shoppen

I Bossards e-shop kan du købe flangebolte til fornuftige priser og med hurtig levering. Vær opmærksom på, at kun virksomheder kan oprette en konto i vores e-shop.




Hvad bruger man flangebolte til?

Når man taler om flangebolte, taler man typisk om en bolt, der har et sekskanthoved med flange. Denne bolt er standardiseret under standarden DIN 6921. Men flangebolte fås også med andre hovedformer, herunder buttonhead og cylinderhoved.

Flangebolte anvendes i et væld af forskellige sammenhænge og produkter på tværs af industrier og har 3 primære funktioner:


  • Flangen på flangebolten øger friktionen i samlingen. Derfor kan flangebolte anvendes til at mindske risikoen for løsdrejning, f.eks. i cykler, biler og andre produkter der udsættes for dynamiske kræfter.
  • Flangebolte anvendes, når montagehullet er for stort til et standardhoved, f.eks. til montage i langhuller.
  • Flangebolte anvendes, når der er risiko for, at bolten indlejrer sig i det underliggende materiale ved montage, f.eks. i bløde materialer som træ og komposit.

Flangebolte er desuden en god løsning, hvis man normalt anvender en bolt med underliggende skive og gerne vil forenkle montage- og indkøbsprocessen.



Flangebolt DIN 6921

En flangebolt DIN 6921 er en bolt med sekskantet hoved og en plan kontaktflade. Det er den mest udbredte flangebolt i Danmark og anvendes i en bred vifte af produkter og konstruktioner.

Bolten kan spændes med bl.a. en svensknøgle, en topnøgle eller en momentnøgle for nøjagtige momenter. Den monteres direkte i et gevind på arbejdsstykket eller ved hjælp af en møtrik.

DIN 6921 er tilgængelig hos Bossard med gevindstørrelser fra M5-M16. Flangebolten fås i stål i styrkeklasse 8.8 og 10.9 samt rustfrit stål A2.



Flangebolte med tænder eller ribber

illustration af flangebolt med tænderFlangebolte med tænder eller ribber har en endnu bedre effekt mod løsdrejning end standard flangebolte. Denne boltetype har nemlig en overfladestruktur på selve flangen, der øger friktionen i bærearealet.

Flangebolte med tænder har en ”fortandet” kontaktflade. Det betyder, at der sidder små spidse tænder på undersiden af boltens hoved, og disse tænder indlejrer sig i overfladen på den komponent, som flangebolten monteres i. Denne type flangebolt er dog kun effektiv, når overfladen er tilstrækkeligt blød, så tænderne kan trænge ned i den. Ulempen ved flangebolte med tænder er, at tænderne skader overfladen ved montage.

Flangebolte med ribber har en mere bølget struktur under boltens hoved. Ribberne indlejrer sig ligesom tænderne i overfladen på komponenten, men ribberne er ikke spidse som tænderne og skader ikke overfladen på samme måde. De kan derfor spændes og løsnes flere gange uden at efterlade sig mærker.



Materialer og overfladebehandlinger – elforzinkede, rå eller rustfri flangebolte

Flangebolte er som størstedelen af bolte typisk fremstillet i stål. Men alt efter hvor og hvordan bolten skal anvendes, er der forskel på hvilken type flangebolt du bør vælge.

Her kan du få overblik over de forskellige flangebolte, og hvor de anvendes:



Elforzinkede flangebolte

Elforzinkning er den normale overfladebehandling til stålbefæstelse. Det er en billig og enkel proces, hvor man tilføjer et tyndt lag zink til flangeboltens overflade. Elforzinkning øger flangeboltens korrosionsbestandighed en smule (dog ikke nok til udendørs brug).

Passivering er en yderligere almindelig overfladebehandling, der forbedrer korrosionsbestandigheden for elforzinkede flangebolte.

Når man passiverer flangebolten, så ændrer boltens farve sig en smule. Derfor ser du betegnelserne "elzink gul" og "elzink blå" på produkterne i vores e-shop. Flangeboltene er dog ikke blå eller gule, men har snarere et blåligt eller gulligt skær. Af de to typer er flangebolte med betegnelsen "elzink gul" den med bedst korrosionsbestandighed.



Rustfri flangebolte

Skal flangebolten monteres udendørs eller i et miljø med øget korrosionspotentiale (f.eks. et sted hvor den er udsat for fugt eller væske), så er det en god idé at vælge en rustfri flangebolt.

En rustfri flangebolt er fremstillet i rustfrit stål, som har korrosionshæmmende egenskaber. Hovedelementet i stål er jern, som er meget følsomt overfor vand, vind og vejr. For at undgå at stålet ruster, tilføjer man visse elementer til stålet, som øger korrosionsbestandigheden, bl.a. krom og molybdæn.

Rustfri flangebolte DIN 6921 fås i Bossards standardsortiment i materialetypen rustfrit stål A2. Denne boltetype egner sig til brug udendørs, men den er ikke syrefast, så den bør ikke anvendes i syreholdige træsorter eller i andre sammenhænge, hvor flangebolten bliver udsat for syre. Den bør heller ikke anvendes i særligt aggressive miljøer, eks. nær havvand.



Flangebolte i rå stål (ubehandlet)

Når bolte lige er fremstillet, er de ”rå”. Det betyder, at der ingen form for overfladebehandling er udført på flangebolten.

Rå flangebolte har altså ingen zinkbelægning, der hæmmer korrosion, højst en tynd oliebelægning, der beskytter boltene under transport.

En rå bolt anvendes typisk, når flangebolten skal monteres i et miljø, der slet ikke er aggressivt og har et meget lavt korrosionspotentiale.

Ubehandlede flangebolte vælges også, hvis man selv vil overfladebehandle dem, f.eks. male dem efter montage.



ecosyn®-fix

ecosyn fix flangeboltecosyn®-fix er Bossards egen innovative skrue med flange. Den er optimal til produktion af tekniske apparater, da den er ryste- og vibrationssikker.

Flangen på ecosyn®-fix erstatter både en fjederlåseskive og en flad skive. Den reducerer dermed risikoen for løsdrejning pga. vibrationer, samt for at skruen indlejrer sig i overfladen på komponenten, den monteres i.

Med ecosyn®-fix sparer du både tid under montagen og i indkøbsprocessen, da denne ene skrue erstatter både skrue, fjederlåseskive og flad skive.

Læs mere her...



Flangebolt med cylinderhoved – INBUS RIPP®

inbus ripp cylinderhoved flangeboltINBUS RIPP® er en serie af højstyrke flangebolte med tænder.

I serien finder du INBUS RIPP® flangebolten med cylinderhoved og sekskanthul. Tænderne på bolten indlejrer sig i overfladen på delen, den monteres i, og giver en sikker samling, der kan modstå vibrationer og dynamiske kræfter.

Cylinderhovedet på flangebolten samt den indvendige kærv mindsker desuden kravet til plads omkring bolten ved montage i forhold til en flangebolt med sekskanthoved, der har en udvendig kærv.

INBUS RIPP® flangebolten anvendes ofte i bil- og transportindustrien og til samlinger, hvor der er behov for sikring mod løsdrejning på grund af vibrationer.

Køb INBUS RIPP® her.




Hvordan forhindrer du løsdrejning?


Rådgivning om befæstelse

Løsdrejning er en udfordring på tværs af industrier. Samlinger, der udsættes for vibrationer og andre dynamiske kræfter bør sikres mod løsdrejning, både af hensyn til sikkerhed og holdbarhed. Men hvordan gør man det?

Bossards ingeniører er eksperter i befæstelse og har skrevet et white paper, der giver dig svaret på dine spørgsmål.

I vores white paper præsenteres du for de forskellige løsninger og tilgange, så du hurtigt kan få indblik i mulighederne og få en ide om, hvilken befæstelsesløsning der er den rette til dit produkt.