Kontakt
0

Indkøbskurv indlæses


Prisoplysninger i indkøbskurven

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan / 台灣

ZH EN

Thailand

TH EN

Vietnam

VI EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sweden

SV EN

Netherlands

NL EN

Norge

EN

Global

EN

Start med at skrive for at få forslag

Søgeforslag

Forslag indlæses


Produktforslag

Forslag indlæses


Fløjmøtrikker

Fløjmøtrikker er en udbredt form for befæstelse, der anvendes til et væld af forskellige produkter og konstruktioner. Den store fordel ved en fløjmøtrik er, at den er let at montere og kan løsnes hurtigt og nemt ved kun fingerkraft, når der er behov for det.

Hos Bossard finder du et bred udvalg af fløjmøtrikker i forskellige størrelser og materialer. Vi har Danmarks største sortiment af befæstelseselementer, alt fra møtrikker, skruer, bolte, clips, strips, gevindstænger og meget mere. Med vores 6500 m2 store lager i Hvidovre er vi en stabil samarbejdspartner til din virksomhed.

Her på siden kan du læse om fløjmøtrikker, deres anvendelse og egenskaber.


Køb fløjmøtrikker i Bossards e-shop




Hvad er en fløjmøtrik?

En fløjmøtrik, der også kaldes en vingemøtrik, er en møtrik, der har to ”fløje” eller "vinger", som anvendes til at stramme og løsne møtrikken. Fløjmøtrikken monteres på et tilsvarende gevind på en bolt eller skrue og giver en samling, der er let at løsne og justere efter behov.

Fløjmøtrikken strammes og løsnes som sagt med fingerkraft, så du skal ikke bruge værktøj, når du monterer den. Af samme grund kan fløjmøtrikker heller ikke anvendes, når der er behov for nøjagtige momenter.

Fløjmøtrikker kan fås i flere forskellige materialer, der har forskellige egenskaber og forskellige optimale anvendelsesmuligheder. Hos Bossard finder du fløjmøtrikker i stål, rustfrit stål, polyamid og messing med gevindstørrelser fra M3-M24.



Hvad anvendes fløjmøtrikker til?

Fløjmøtrikker anvendes bredt i mange produkter og sammenhænge. Fløjmøtrikker vælges typisk til samlinger, hvor det er en fordel hurtigt og nemt at kunne løsne og stramme møtrikken, og er bl.a. meget udbredte i møbelindustrien.

Fløjmøtrikker anvendes desuden til elementer, der skal kunne justeres i højde, længde eller vinkel, bl.a. til:


  • Beslag, f.eks. til at fastgøre et element til en bordkant eller en stang/pæl
  • Rørklemmer til teltstænger
  • Trommesæt, hvor man skal kunne justere højden og vinklen på trommerne
  • Lampeskærme til justering af vinklen på skærmen/lysindfaldet.

Alt efter materiale og kvalitet kan fløjmøtrikker anvendes til produkter til indendørs eller udendørs brug, samt produkter hvor møtrikken skal være dekorativ, elektrisk ledende, ikke-elektrisk ledende mm. Du kan læse mere om anvendelsen af de enkelte typer fløjmøtrikker herunder.



Fløjmøtrik DIN 315

Fløjmøtrik DIN 315En fløjmøtrik DIN 315 er en standard fløjmøtrik med metrisk gevind og vinger med afrundet top. ”DIN” er en tysk standard. Standarden beskriver fløjmøtrikkens udformning og dimensioner. DIN 315 svarer til standarderne ČSN 021665 og UNI 5448.

DIN 315 fås hos Bossard i støbegods/stål med zinkbelægning, men der findes fløjmøtrikker, der svarer til standarden i andre materialer (markeret med ~DIN 315).

Fløjmøtrikker DIN 315 med afrundede vinger anses af mange for at være mere dekorative end fløjmøtrikker med rektangulære vinger, så de vælges ofte, når fløjmøtrikken sidder synligt på produktet.



Fløjmøtrik – ”Amerikansk model”

Fløjmøtrik amerikansk modelFløjmøtrikker med rektangulære vinger betegnes ofte som en ”amerikansk model”. 

Denne type fløjmøtrikken er rent funktionsmæssigt ikke væsentligt anderledes end en fløjmøtrik med afrundede vinger, men har et andet visuelt udtryk.



Rustfri fløjmøtrik

Rustfri fløjmøtrikker er møtrikker med korrosionshæmmende egenskaber. Skruer, bolte og møtrikker er oftest lavet af stål, som er et jernholdigt materiale. Jern er særligt følsomt overfor vind, vejr og vand, som får det til at ruste og nedbrydes. For at forhindre dette tilsætter man visse elementer til stålet, f.eks. krom, nikkel og molybdæn, der øger korrosionsbestandigheden.



Rustfri fløjmøtrikker – A2

Rustfri fløjmøtrikker med betegnelsen A2 har en god holdbarhed og gode korrosionshæmmende egenskaber. A2 fløjmøtrikker kan derfor anvendes udendørs og i sammenhænge, hvor de kommer i kontakt med væske.



Rustfri fløjmøtrikker – A4

Rustfri fløjmøtrikker med betegnelsen A4 er endnu mere modstandsdygtige overfor korrosion end fløjmøtrikker A2. Denne type fløjmøtrikker kan også anvendes i særligt aggressive miljøer, f.eks. nær havvand, hvor A2-møtrikker ikke bør anvendes. A4-fløjmøtrikker er desuden syrefaste og kan anvendes i syreholdige træsorter og i andre sammenhænge, hvor de kommer i kontakt med syre.


Man bør være opmærksom på, at ingen fløjmøtrikker i realiteten er rustfri. Alt stål vil med tiden ruste og nedbrydes, men rustfri stål ruster ved en væsentligt lavere hastighed end standardstål.



Fløjmøtrikker i messing

Fløjmøtrik i messingHos Bossard finder du fløjmøtrikker i messing og i forniklet messing i vores standardsortiment. Messing er en legering af kobber og zink, der er enkel at forme og har en høj holdbarhed.

Fløjmøtrikker i messing vælges ofte på grund af deres udseende. De har et ædelt, gyldent skær og er meget dekorative. Messing får dog patina med tiden, og hvis man ønsker at modvirke dette, kan man fornikle messingmøtrikken. Forniklede messingmøtrikker skifter ikke farve med tiden i samme grad som fløjmøtrikker i messing uden overfladebehandling.

Befæstelseselementer i messing vælges ofte også for deres gode elektrisk ledeevne. Messingmøtrikkens ledeevne gør den velegnet til elektriske forbindelser.

Slutteligt er messing et ikke-jernholdigt metal. Derfor er fløjmøtrikker i messing meget korrosionsbestandige, og de ruster ikke nær så hurtigt som fløjmøtrikker i stål.



Fløjmøtrikker i polyamid

Fløjmøtrik i polyamid plastHos Bossard finder du fløjmøtrikker i polyamid i vores standard sortiment. Polyamid er et syntetisk materiale, i daglig tale kaldet nylon, der er meget slidstærkt og har en stor trækstyrke. Det anvendes til befæstelse i mange forskellige former, herunder skruer, bolte og møtrikker.

Fløjmøtrikker i polyamid er lette og ikke elektrisk ledende. De anvendes typisk sammen med en bolt eller skrue af polyamid og især i sammenhænge, hvor deres elektriske isoleringsevne er en fordel.

Men polyamid bliver blødt over 120 grader celsius, så de er ikke egnede til produkter, der bliver meget varme eller befinder sig i meget varme miljøer.




Hvilken bolt og møtrik skal du vælge?


Rådgivning om befæstelse

Hvad er den optimale bolt, skrue eller møtrik til dit produkt? For at svare på det, skal man først svare på en række spørgsmål:

Hvor lang er produktets levetid? Hvor tungt må produktet være? Skal samlingen kunne modstå varierende belastninger? Skal befæstelseselementerne kunne modstå vind og vejr?

Hvis du er i tvivl om valget af den rette skrue, møtrik eller bolt, så kan du få hjælp fra Bossards befæstelseseksperter. Med vores rådgivningsservice "Expert Design" kan du få råd og vejledning fra vores ingeniører allerede i designfasen.