Kontakt
0

Indkøbskurv indlæses


Prisoplysninger i indkøbskurven

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan / 台灣

ZH EN

Thailand

TH EN

Vietnam

VI EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sweden

SV EN

Netherlands

NL EN

Norge

EN

Global

EN

Start med at skrive for at få forslag

Søgeforslag

Forslag indlæses


Produktforslag

Forslag indlæses


Blindnitter

Blindnitter er en enkel og effektiv befæstelsesløsning til permanenter samlinger. Blindnitter monteres udelukkende fra den ene side og er derfor en ideel befæstelsesløsning, når du ikke har adgang til den modsatte side af applikationen.

Hos Bossard fører vi et stort udvalg af blindnitter og blindnitteværktøj. I vores e-shop kan du få overblik over vores standardudvalg, der bl.a. inkluderer blindnitter fra POP, FASTEKS og Scell-it.

Her på siden kan du læse mere om blindnitter, deres anvendelsesmuligheder og egenskaber.



Køb blindnitter i e-shoppen



Hvor og hvornår bruger man blindnitter?

Blindnitter bruges i et væld af forskellige sammenhænge og produkter – fælles for alle disse produkter er, at de har permanente samlinger. Samlinger med blindnitter kan nemlig ikke uden videre skilles ad igen uden at ødelægge nitten.

Blindnitter anvendes især, når det er en fordel at kunne montere nitten udelukkende fra den ene side, f.eks. når man skal sammenføje dele med hulrum eller montere komponenter på meget store elementer. Blindnitter anvendes derfor bredt i både bilindustrien, skibsindustrien, i produktion af hårde hvidevarer, solcelleanlæg og lignende.

Blindnitter er desuden lette og kan med fordel anvendes til letvægtsdesigns. Og da man ikke behøver anvende intens varme under montagen af blindnitter, hvilket man skal ved f.eks. svejsning, er blindnitter desuden velegnede til samlinger i materialer, der kan tage skade ved høj varme, f.eks. træ, kunststof, plast mm.



De forskellige typer blindnitter

Der findes mange forskellige typer blindnitter, der har varierende udformninger og anvendelsesmuligheder. Fælles for alle blindnitter er dog, at de består af en nitte med en krave og en metalstang, der går gennem nitten, også kaldet en nittedorn.

Blandt de forskellige muligheder, når du skal vælge blindnitte, finder du:



  • Blindnitter med åben eller lukket ende: Blindnitter med åben ende er standard, men skal nitten være vand-, støv- eller lufttæt, så bør man vælge en nitte med lukket ende.
  • Multigrip blindnitter: Denne form for blindnitte er til større godstykkelser, da multigrip-blindnitter har en større nittelængde.
  • Split/peel blindnitter: Denne type blindnitte kaldes også en banan-blindnitte, da nitten spaltes eller ”skrælles” som en banan under montagen. De fire spaltede dele griber fast i overfladen og giver et større kontaktområde og en højere klemkraft. Peel-blindnitter er ideelle til montage i bløde eller porøse materialer.
  • Grooved/rillede blindnitter: Rillede blindnitter har riller på ydersiden af nitten, der kan arbejde sig ind i emnet i selve montagehullet og give en sikrere samling. De er især velegnede til bløde metalliske og ikke-metalliske materialer.
  • Blindnitter med undersænket hoved: Undersænkede blindnitter har en krave/et hoved, der er helt plan med ydersiden efter montage. Undersænkede blindnitter er derfor ideelle, når overfladen på applikationen skal være helt plan uden noget, der stikker ud.
  • Sværlast/højstyrke blindnitter: Denne type blindnitte anvendes, når der er behov for stor trækstyrke i samlingen. Højstyrke-blindnitter anvendes typisk ikke i blødere materialer, da de her vil indlejre sig i materialet.
  • Speed rivets: Dette er en særlig type blindnitte til hurtig montage (op til 70 nitter i minuttet). De er især velegnede til serieproduktion og fås i mange forskellige udformninger med forskellige funktioner. Læs mere om speed rivets her.


Blindnitter kan desuden være udformet med forskellige hoveder/kraver og specifikke egenskaber. For hjælp til valg af den ideelle blindnitte kontakt vores ingeniører.



Blindnitter i forskellige materialer - anvendelsesmuligheder

Materialet, som blindnitten er fremstillet i, er afgørende for dens anvendelsesmuligheder. Her får du overblik over de forskellige blindnittematerialer og deres egenskaber:



  • Stål – elforzinket: Blindnitter i elforzinket stål anvendes typisk indendørs og steder med lavt korrosionspotentiale. Elforzinkningen øger nemlig korrosionsbestandigheden en smule, men ikke nok til udendørs brug.
  • Rustfrit stål: Rustfri blindnitter kan med fordel anvendes udendørs og steder med højt korrosionspotentiale. Rustfri blindnitter A4 er desuden syrefaste og kan anvendes i syreholdige træsorter og i produkter, hvor de kommer i kontakt med syre.
  • Aluminium: Blindnitter i aluminium er særligt velegnede til letvægtsdesigns. Aluminium har desuden en god korrosionsbestandighed, så blindnitter i alu anvendes typisk, når disse to egenskaber giver en økonomisk eller praktisk fordel.
  • Monel: Blindnitter i monel er ekstremt modstandsdygtige overfor havvand, brakvand, saltsyre, fosforsyre og svovlsyre og er derfor et godt valg, hvis nitten monteres et sted, hvor den udsættes for en eller flere af disse.
  • Kobber: Blindnitter i kobber vælges typisk på grund af deres dekorative udseende. Kobber har desuden en god elektrisk ledeevne og en god korrosionsbestandighed. Blindnitter i kobber har en manchet (selve nitten) af kobber og en nittedorn af stål eller bronze.
  • Polyamid: Polyamid er et syntetisk materiale, der også kaldes nylon. Blindnitter i polyamid anvendes typisk i samlinger, der skal være elektrisk isolerende.


Vær opmærksom på, at nittedornen i en blindnitte kan være fremstillet i et andet materiale end selve nitten.



Hvordan monteres blindnitter?

Blindnitter kan monteres ved hjælp af en nittetang eller en blindnittepistol.

Sådan foregår montagen af blindnitter, skridt for skridt:



  1. Man placerer blindnitten i montagehullet.
  2. Mundstykket på nitteværktøjet føres ned over nittedornen, indtil den når kraven.
  3. Nitteværtøjet griber fat i nittedornen og dornen hives tilbage. Samtidig deformeres blindnittens hylster på den modsatte side, og dermed formes det sekundære hoved.
  4. Nu knækker den overskydende del af nittedornen af ved et svagt punkt på metalstangen og nitteværktøjet frigiver den.


Værktøj til montage af blindnitter



Håndnittetang til blindnitterNittetang: En blindnitte kan monteres ved håndkraft ved hjælp af en nittetang. Du kan få blindnittetænger i forskellige udformninger, der er tilpasset formålet og den specifikke type blindnitte. Du kan få helt små tænger, der er meget mobile, og større blindnittetænger med stiftopsamler. En blindnittetang er meget velegnet til reparationer og montage af et begrænset antal nitter.



POP ProSet XT2Hydro-pneumatisk nittepistol: Med et hydro-pneumatisk nitteværktøj anvendes der trykluft til montagen af blindnitterne. Med dette nitteværktøj kan du montere blindnitter med høj hastighed. Af samme grund er en hydro-pneumatisk nittepistol ideel til serieproduktion og montagelinjer. En yderligere fordel er stiftopsamleren, der gør det muligt at holde arbejdsområdet frit for afknækkede nittedorne.



Stanley PB2500 Smart Blind Rivet ToolBatterdrevet nitteværktøj: Et batteridrevet nitteværktøj er en mobil og effektiv løsning til montage af blindnitter med høj hastighed. Ligesom den hydro-pneumatiske nittepistol er dette værktøj velegnet til montagelinjer og serieproduktion. En yderligere fordel er, at du slipper for at skulle tage hensyn til ledninger til el og trykluft, når blindnitterne monteres, hvilket øger mobiliteten betragteligt.





Rådgivning fra befæstelseseksperterne


Rådgivning om befæstelse

Har du brug for råd og vejledning eller sparring om den optimale blindnittetype eller befæstelsesløsning? Hos Bossard har vi en stab af ingeniører med speciale i befæstelsesteknologi, der kan hjælpe dig med dine udfordringer.

Med vores service Expert Design, får du råd og vejledning allerede i designfasen. Vores ingeniører hjælper dig med at finde frem til den optimale befæstelsesløsning med henblik på at spare dig tid og omkostninger i din produktionsproces.