Kontakt
0

Indkøbskurv indlæses


Prisoplysninger i indkøbskurven

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan / 台灣

ZH EN

Thailand

TH EN

Vietnam

VI EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sweden

SV EN

Netherlands

NL EN

Norge

EN

Global

EN

Start med at skrive for at få forslag

Søgeforslag

Forslag indlæses


Produktforslag

Forslag indlæses


Rustfri skruer

Hos Bossard finder du Danmarks største udvalg af rustfri skruer, møtrikker og bolte. Vi er eksperter i befæstelse og med vores 6500 m2 store lager i Hvidovre, får du en stabil og pålidelig samarbejdspartner til din industri- eller produktionsvirksomhed.

Herunder finder du et udvalg af vores mest populære rustfri skruer.


Køb rustfri skruer i vores e-shop





 

Hvornår vælger man rustfri stålskruer?

Der er mange typer skruer at vælge imellem – det rette valg afhænger både af økonomi, krav til sikkerhed og til holdbarhed.

Når man vælger rustfri skruer, så er det typisk fordi de skal anvendes i sammenhænge, hvor de ofte bliver udsat for fugt, vind og vejr, måske endda havvand.

Rustfri skruer har en god holdbarhed og modstandsdygtighed overfor korrosion. De kan anvendes udendørs, indendørs og i aggressive miljøer. Hvis du producerer et produkt, der skal monteres udendørs, f.eks. hegn, havelamper, terrasser og lignende, så er rustfri skruer det oplagte valg.



Hvad gør skruer rustfri?

Hovedelementet i stål er jern. Jern er meget følsomt overfor bl.a. fugt, vind og vejr. Når det udsættes for disse, reagerer jernet kemisk med ilt, det korroderer og bliver porøst. For at modvirke dette tilsætter man legeringselementer, der forbedrer korrosionsbestandigheden.

Fælles for alle typer rustfri stål er, at de har et indhold af krom på mindst 12%. Rustfri skruer A2 og A4 har desuden også et indhold af nikkel. Derudover kan man bl.a. tilsætte molybdæn, der øger korrosionsbestandigheden og syrefastheden.

Det er vigtigt at vide, at der i realiteten ikke findes en skrue, der er "rustfri". Alle skruer vil med tiden ruste/korrodere. Derfor er den korrekte betegnelse snarere "rustfaste skruer". Rustfaste skruer ruster/korroderer dog med en væsentlig lavere hastighed end almindelige stålskruer. 



Hvad er forskellen på A4 og A2 skruer?

Betegnelserne A2 og A4 handler om, i hvilken grad skruen kan modstå korrosion. Om man vælger den ene eller den anden type rustfri skrue afhænger altså af, hvilket formål skruen skal opfylde, og i hvilket miljø den skal anvendes.


Rustfri A2-skruer

Rustfri A2-skruer er den mest almindelige type rustfri skrue. Den har god holdbarhed og er velegnet til udendørs brug. Men A2 er ikke velegnet til aggressive miljøer, hvor der eksempelvis er fugtig luft, havvand, klor i luften osv. Derfor bruger man ikke rustfri A2-skruer i f.eks. baderum, svømmehaller, fødevareproduktion eller i konstruktioner tæt på havvand.

A2 er heller ikke syrefast, så i træsorter med højt indhold af garvesyre, f.eks. lærk eller ceder, anbefales det heller ikke at bruge en rustfri A2-skrue.


Rustfri A4-skruer

A4-skruen har en større korrosionbestandighed, og den er syrefast. Det betyder, at den kan anvendes de steder, hvor en A2 skrue ikke kan. A4-skruen er altså velegnet til anvendelse udendørs, også selvom der er fugtig luft eller havvand i nærheden. Den kan derudover også anvendes i f.eks. industri og fødevareproduktion.

A4-skruens syrefaste egenskaber gør den desuden velegnet til brug i syreholdige træsorter.

Husk dog, at ingen skruer i realiteten er rustfri, snarere rustfaste. Derfor er det vigtigt, at man kan inspicere skruens stand, så man kan holde øje og udskifte korroderede skruer løbende af sikkerheds- og holdbarhedshensyn.



Hovedformen på din rustfri skrue

Valg af hovedformen på skruen afhænger af funktionen, som skruen skal opfylde, men også af ønsket til skruens udseende, når den er monteret. Et undersænket hoved flugter med overfladen, hvor f.eks. et panhoved stikker op over overfladen.

Her kan du se eksempler på de forskellige hovedformer:




I e-shoppen kan du sortere de forskellige skruer og bolte ud fra hovedformen, så du hurtigt kan finde frem til den rette skrue til dig.





Har du brug for rådgivning?


Rådgivning om befæstelse

Hos Bossard finder du de førende eksperter i befæstelse og befæstelsesteknologi. Vores ingeniører rådgiver produktdesignere og produktionsvirksomheder om alt inden for befæstelse.

Med vores rådgivningstjeneste kan du bl.a. få svar på, hvilken skrue der er den optimale til dit produkt, hvordan du reducerer totalomkostningerne for dit produkt, hvilken skrue eller bolt der er den sikreste til din samling, samt meget mere.